Markedsføringsstrategi – Stil de rigtige spørgsmål

Alt for mange små og mellemstore virksomheder og deres marketingansvarlige har ikke en klar markedsføringsstrategi, og det kan betyde spildte budgetter, dårlig eksekvering, spildt tid og en masse ekstraarbejde.

Før man kan starte på den egentlige markedsføringsstrategi, skal man kigge indad og se sin virksomhed i øjnene. Start med at kigge lidt på hvem I egentlig er og hvad I tilbyder. Er det noget unikt eller er der hård konkurrence? Hvem er konkurrenterne, hvad gør de og hvordan ser markedet ud?

Når alt dette er kortlagt, skal man kigge lidt på sin målgruppe. Hvem er de, hvorfor køber de vores produkter eller services og hvad bruger de dem til? Spørg dem eventuelt direkte med en analyse eller en fokusgruppe, men spørg også dem som ikke er kunder i dag; hvorfor er I ikke kunder? Der er megen vigtig viden at hente her, og det danner alt sammen grundlaget for en stærk markedsføringsstrategi.

Sæt tal på strategien

Når forarbejdet er gjort skal selve markedsføringsstrategien udarbejdes, men hvor skal man starte og hvor skal man slutte? Det første skridt er selvfølgelig at kende sit budget og sætte sig nogle realistiske mål for dette budget. Hvad vil jeg have ud af pengene og hvornår er det en succes? Skal mit salg vækste og i så fald hvor meget? Skal jeg have mere trafik på min hjemmeside og i så fald hvor meget? Hvad skal denne trafik resultere i? Det kan føles nemmere blot at springe let over disse punkter, men jo mere tid du bruger her og jo mere konkret du bliver desto mere kan du få ud af dine markedsføringsbudgetter. Sæt tal på, for det giver en fremragende mulighed for at sammenligne dine valg på tværs. Vælger du eksempelvis at bruge 100.000 kr. på annoncer i magasiner kan du sammenligne det direkte med at bruge 100.000 kr. på Google Adwords, for de estimerer hvad begge kanaler vil give af kunder, branding, omsætning osv. Fordelen ved online markedsføring er selvfølgelig, at det er nemmere at måle og derfor lettere at dokumentere effekt, eller mangel på samme.

Er du forvirret eller synes du bare dette er for svært eller tidskrævende, så find en samarbejdspartner som kan gøre arbejdet for dig.

Få hjælp til din markedsføringsstrategi her!

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *